Stress

Og stress, hvad er det?

Den "gamle" stress og den "moderne" stress Når hjernen signaliserer fare, begynder hjertet at slå hurtigere, musklerne er anspændte og stresshormoner frigøres i blodet for at frigive brændstof, så kroppen kan reagere hurtigere og klare mere. Kroppen er midlertidigt ude af balance for at håndtere den truende fare. Vores kroppe reagerer på lignende måde i en stressende situation, som de gjorde for tusinder af år siden. Men vores "moderne" stressfaktorer er forskellige fra vores forfædre og konstrueres ofte af os selv.

Tidligere oplevede folk stress, når de for eksempel blev angrebet af et vildt dyr. Da situationen blev udbedret, blev hormonniveauerne normaliseret, og kroppen var i stand til at komme sig. Tidligere oplevede folk stress, når de for eksempel blev angrebet af et vildt dyr. Problemet i nutidens samfund er, at vores kroppe ikke er fysisk aktive, når vi oplever en stressreaktion. En af de aktuelle stressfaktorer er mangel på tid.

Dette betyder, at vi ikke effektivt kan bortskaffe de ekstra energi og stresshormoner, som vi akkumulerer, hvilket fører til en forringelse af de kropslige funktioner, der er afhængige af god cirkulation, såsom fordøjelse og immunsystemet.

Hvorfor lider vi af stress?

Stress udløses af forskellige fysiologiske og psykologiske faktorer, der ved et almindeligt navn kaldes stressfaktorer. Fysiologiske faktorer inkluderer rygning, alkohol, miljøgifter og forskellige fysiske skader. Den psykologiske stressfaktor kan være, at du er vrangforestående på arbejde, bliver mobbet i skolen, har forholdsproblemer eller en nær slægtning dør.

Mange mennesker finder ud af, at de arbejder mere effektivt under stress, i disse tilfælde handler det om positiv stress. Men selv hvis man er tilfreds med ens arbejde, kan kroppen ikke håndtere for meget belastning. Derfor er det vigtigt at lytte til kroppens egne signaler. Al stress bliver usund og endda farlig, hvis kroppen og hjernen siger fra, men ikke får nogen chance for bedring. Stress starter med, at hjernen fortolker, hvad der sker med os eller omkring os som noget svært, farligt eller ubehageligt. Fortolkningen er individuel, og forskellige mennesker reagerer forskelligt, når de udsættes for den samme stress. Sådan reagerer kroppen på stress

Under stress er det sympatiske nervesystem og binyrerne primært involveret. Det sympatiske nervesystem hører til kroppens autonome nervesystem, som du ikke kan kontrollere med vilje. Binyrerne er placeret over nyrerne, og de producerer stresshormonerne adrenalin, norepinephrin og cortisol. Når hjernen fortolker en situation, der er stressende, sendes impulser gennem kroppens stressystem, der består af nerver og hormoner. Disse impulser udløser en række reaktioner i kroppen, hvis opgave er at tackle den krævende situation. Hjertet begynder at slå hurtigere, så mere blod kan pumpes rundt til de organer, der har brug for ekstra blod under stressen. Blodet fordeles fra maven og tarmen til muskler, hjerte og lunger. Samtidig sammentrækkes blodkarene, og blodets leverkapacitet øges. På denne måde er kroppen forberedt på mulige skader, der kan forårsage blødning.

Stresssystemet sikrer, at vejrtrækningen bliver hurtigere og dybere, så oxygenationen af blodet stiger i muskler og andre organer. Stress forårsager også frigivelse af fedtsyrer og sukkerarter, som giver energi til muskler og organer. I tilfælde af kortvarig stress styrkes immunsystemet som beskyttelse mod angreb, men i tilfælde af langvarig stress uden bedring svækkes immunsystemet i stedet. Niveauet af stresshormoner stiger, mens niveauet for køn og væksthormoner i blodet falder.

Under stress er der brug for visse funktioner i kroppen, der er nødvendige på det tidspunkt, mens andre funktioner, såsom fordøjelse, dæmpes. At kæmpe eller undslippe forskere har vist, at kroppen reagerer på stress på to måder ved enten at kæmpe eller undslippe. Kampreaktionen øger det sympatiske nervesystem og udskillelsen af stresshormoner adrenalin og noradrenalin i blodet. Du får forhøjet blodfedt, en forhøjet hjerterytme og forhøjet blodtryk. Hvis stresset føles overvældende og umuligt at kontrollere, opstår der i stedet en flugtreaktion. I stedet øger denne type reaktion produktionen af det tredje stresshormon cortisol, mens produktionen af testosteron, insulin og væksthormon falder. Jo mere cortisol, desto dårligere er vi. Vi bliver passive og håber, at nogen løser situationen for os. I det lange løb fører dette til at føle sig magtesløs, deprimeret, manglende energi og vanskeligt at koncentrere. Akut og langvarig stress

I tilfælde af kortvarig stress fører sekretionen af stresshormoner til, at kroppen går op i sving, og evnen til at håndtere stress forbedres. Når den akutte stress sætter sig, skal kroppen komme sig, og det gøres ved at udskille hormoner, der beroliger kroppen, inklusive oxytocin. Vi sveder og griser stresshormonerne, og hjernen sender signaler om, at alt kan vende tilbage til det normale. Den korte stress er ikke farlig og endda nødvendig, den hører til vores overlevelsesevne. Hvis stressmomentumet forsvinder hurtigt, vender kroppen tilbage til det normale uden særlige sundhedsrisici.

Ved vedvarende stress forringes produktionen af de beroligende hormoner, og kroppen bliver værre ved at komme sig. Dette betyder, at det sympatiske nervesystem er overanstrengt, og at der forbliver høje niveauer af stresshormoner i kroppen. Stresshormonerne adrenalin og noradrenalin giver en høj hjerterytme og højt blodtryk. Øget produktion af cortisol kan føre til åreforkalkning, overfølsomhed over for insulin og det såkaldte metaboliske syndrom.

Med andre ord kan langvarig stress bidrage til forskellige negative sundhedseffekter og sygdomme. Hjernens aktivitet påvirkes, immunsystemets funktioner og indlæringsevne nedsættes. Når de stresses, frigøres fedtsyrer i kroppen, og niveauerne af skadeligt kolesterol stiger i blodet. Astma og eksem forværres ofte af stress. Fordøjelsen bliver mindre effektiv, kroppen udtømmes energi, blodtrykket stiger, og risikoen for diabetes og andre hjerte-kar-sygdomme øges.

Lær, hvordan du håndterer din stress

Forskning har vist, at såkaldte konkurrencefolk er i større risiko for at udvikle stressrelaterede sygdomme. En anden type personlighed, hæmmet og trukket tilbage i sociale sammenhænge, påvirkes let. Arbejdslivet og det sociale miljø, hvor du bor, kan forbedre eller reducere den type personlighed, du er. Stress kan hjælpe dig med at udføre bedre, men kan også føre til en fysisk og mental sammenbrud.

At lære, hvad stress er, og hvordan man håndterer en hård situation, er et første skridt i styringsprocessen. Der er mange faktorer, der hjælper dig med at blive stresset, så det er vigtigt at passe på hele din livssituation. Den vigtigste ting er at forsøge at fjerne mindst nogle af årsagerne til stress. Det er ofte vanskeligt at bryde et stressmønster og tager tid, men det er muligt for de fleste.